En intens sød, fyldig, “varm” smag af brændt sukker eller nougat. Eksempler: Karamel, toffee, sirup. Fremkommer også når man rister eller karamelliserer kød, frugt eller grøntsager – primært p. g.a. Maillard reaktion, hvorved stoffer som methyl furfural (med karakteristisk karamelsmag)…
Udgivet i
Skarp, stikkende, irriterende lugt. Eksempler: Krydderier, sennep, radisser, eddike
Udgivet i
Anses ofte som en “off note”, oxideret fedt og olie, ofte lidt harsk. Eksempel: Gammel, iltet olie eller harsk citrusolie.
Udgivet i
Citrusfrugter kan smagsmæssigt inddeles i de overvejende søde/frugtagtige (mandarin, appelsin) de blomsteragtige (bergamotte), de syrlige/friske (citron, lime) og de bitre (grapefrugt). Mandarin har både frugt, søde og blomsteragtige noter og indeholder som de andre citrusfrugter linalool; men er særligt karakteriseret…
Udgivet i
Der findes en række forskellige melontyper, som alle er karakteriserede ved deres søde, grønne, frugtnuancer. Nogle af de stoffer, der giver den mest karakteristiske melonsmag er aldehyderne melonal (,-dimethyl–heptenal) og Z–nonenal.
Udgivet i
Der findes en række forskellige løg, som alle botanisk set tilhører Allium familien. De er alle karakteriserede ved at indeholde en række svovlforbindelser, som både er ansvarlige for den skarpe smag og de sundhedsfremmende egenskaber. Duftstoffet methiin findes i næsten…
Udgivet i
Grøn, frugtnote fra skindet på frugt og grøntsager. Kan også være skind fra fjerkræ. Eksempler: Pære, æble, kylling
Udgivet i
Grøntsager stegt i en mindre mængde fedt. Ofte på en pande. Mørk, ristet note. Eksempler: Pandestegte løg og kartofler
Udgivet i
Saftig, blød, juicy eller “frugt-køddelen” i visse dele af frugten. Eksempler: Pære, fersken, blomme
Udgivet i
Rå ingredienser som grøntsager, frugt, kød og fisk. Smagen ændres markant, når ingredienserne koges eller steges. Nogle af de smags- og duftnuancer, der karakteriserer rå ingredienser er de friske syrlige noter i frugt, mindskes ved kogning og stegning, hvorved der…
Udgivet i